Det er aldrig godt at opdage skadedyr i levnedsmidler eller i levnedsmiddelproduktion, hverken for virksomheder eller private.
Er der først konstateret skadedyr i en virksomheds produktion vil det ofte have store konsekvenser i form af at råmaterialerne herunder tørret frugt, byg, ris, oliefrø samt hvede bliver uegnet til forbrug og dermed må kasseres. Oftest vil der være tale om små biller eller møl, der har forurenet ens levnedsmidler.
Rentokil har mange års erfaring med bekæmpelse af skadedyr i levnedsmidler både hos private og hos virksomheder. Vores professionelle og erfarne teknikere løser problemer med skadedyr hurtigt og til mindst mulig gene med giftfrie varmebehandlinger og skræddersyede gasløsninger
Kontakt Rentokil på tlf. 70 10 33 12 for at bestille et besøg af vores lokale konsulent.
I levnedsmidler findes der flere slags skadedyr, nemlig møl, biller og klannere. For både møl, biller og klannere gælder, at der findes forskellige arter indenfor hver af disse, som alle gør skade på levnedsmidler eller fødevarer, som man også kalder det.
Møl, der gør skade på levnedsmidler er ofte én eller flere af de følgende arter:
De billearter, der gør skade på levnedsmidler er:
De klannere, der kan skade levnedsmidler:
Møl er et kendt skadedyr, der påfører skader på levnedsmidler. Der findes en lang række typer af møl, der kan gøre skade på levnedsmidler herunder: Tofarvet frømøl, Melmøl, Daddelmøl og Kakaomøl. Find ud af mere om disse møl nedenfor!
Små, gulbrune møl, der har mørkebrune bånd på vingerne, som måler 16-20 mm. De ernæres af tørvarer som nødder, tørret frugt og frø, og forurener disse fødevarer med deres larver og spind. Lever i køkkener, lagre og spisekamre.
Biller er også en jævnlig gæst i levnedsmidler, der kan forårsage problemer for virksomheder og private. De forskellige biller omfatter: Rissnudebiller, Kornsnudebiller, Melbiller, Jordnødebiller, Rismelbiller, Savtakket kornbiller, Rustfarvet kornbiller, Tobaksbiller, Brødbiller og Flæskeklannere.
Rismelbiller er et skadedyr, som lever i og spiser af madvarer. De findes især i mel og korn. Som så mange andre arter kom rismelbillen til Danmark via handel. En rismelbille er blot 2,5-4 mm lang. Den har en rødbrun farve og en særdeles lang bagkrop. Den kan desuden genkendes på sin særligt livlige opførsel.
Rismelbillen (Tribolium confusum) er et skadedyr, som lever i og spiser af madvarer. De findes især i mel og korn. Som så mange andre arter kom rismelbillen til Danmark via handel. En rismelbille er blot 2,5-4 mm lang. Den har en rødbrun farve og en særdeles lang bagkrop. Som de fleste andre biller har den seks ben og følehorn på hovedet. Den kan desuden genkendes på sin særligt livlige opførsel. Rismelbillelarver kan blive op til 6 mm lange, med en gullig brun eller beige farve. Både forende og bagende har en lidt mørkere farve.
Rismelbillen hører til familien skyggebiller (Tenebrionidae). Udviklingstiden fra æg til voksen varierer med temperatur, luftfugtighed og tilgængelig næring. I hvedemel, med en luftfugtighed på 75%, vil udviklingstiden ved 32 grader tage 27 dage. Voksne biller kan leve i op til tre år. Det er muligt for fuldvoksne rismelbiller at komme nemt ind i tætsluttende indpakninger.
Rismelbillen kan både gøre skade i det private og i industrien. I industrien angriber de ofte foderstof lagre, kornlagre samt kolonial varelagre. I hjemmet kommer de typisk fra disse varelagre, og man skal passe på, da de kan vandre fra én vare til en anden. De lever af mel, gryn, korn og rismel, som de har deres navn fra. De kan desuden overleve fint på eksempelvis tørret frugt, bønner, chokolade og krydderier.
Den måde, hvorpå man kan genkende rismelbillens skade på ens madvarer, er, når de angrebne madvarer får en ubehagelig lugt og smag. De får desuden en grålig farve. Det anbefales ikke, at man forsøger at spise madvarer, som er kompromitteret t ved rismelbillers tilstedeværelse.
I industrien kan man forebygge mod rismelbiller og andre skadedyr ved at holde temperaturen på lageret lav. Selvfølgelig gerne under 18 grader, så rismelbillerne ikke kan forplante og formere sig. I hjemmet er det sværere at forebygge mod rismelbiller, da temperaturen ikke på samme måde kan kontrolleres. Derfor bør fokus i stedet være på bekæmpelse, hvis nu uheldet skulle være ude.
Rismelbiller bekæmpes bedst ved at kassere de angrebne varer. Mener man selv, at tilfældet ikke er slemt, kan man varme- eller kuldebehandle de angrebne varer. Man kan gennemvarme varerne i 60 minutter ved 55 grader eller mere. Alternativt kan man fryse varerne ned til -18 grader i 24 timer. Begge dele vil slå biller, larver og æg ihjel.
Rissnudebillen (Sitophilus oryzae) tilhører familien af biller kaldet snudebiller. De har fået deres danske navn fra den særlige ”snude”, som de alle har. Rissnudebillen trives kun i et varmt miljø og derfor er de stort set kun en fare, når de kommer til Danmark via handel. Rissnudebiller spiser korn, frø, ris og nogle gange visse typer pasta, såsom makaroni.
En rissnudebille bliver i gennemsnit 2,5 til 3,5 mm lang. Den har fire røde pletter på sine dækvinger. Bagkrop og forkrop er mere ligeligt fordelt end hos andre billearter og modsat kornsnudebillen kan rissnudebillen flyve. Hunnerne bliver i gennemsnit 3-6 måneder gamle, og kan lægge op til 400 æg.
Rissnudebillehunnen graver et lille hul i et korn, hvori den lægger ægget. Derefter dækkes hullet til, så det lille æg er helt skjult inde i kornet. Så kan den lille larve spise sig mæt i indmaden af kornet, indtil den er klar til at komme ud af kornskallen. Rissnudebiller gør kun skade ved at spise af fødevarer. Både larver og fuldvoksne biller er problematiske at finde i sit mel eller korn, da de formerer sig hurtigt. Derfor er det vigtigt, at man hurtigt håndtere situationen, hvis man mistænker eller finder tegn på rissnudebiller.
Billerne lægger æg inde i de enkelte korn, hvilket kan gøre det svært at fastslå, om man har rissnudebiller i sine varer, før de er kommet hjem, og larverne har spist sig igennem kornet.
Hvis man ser tegn på, at der er rissnudebillelarver i en specifik pose ris, korn eller lignende, bør man bortskaffe den angrebne madvare. Hvis man blot mistænker, at der er rissnudebiller i en given madvare, kan man fryse den givne madvare ned i et par døgn. Fryseren skal være på under -18 grader, for at denne metode virker. Andre madvarer bør straks pakkes i tætsluttende emballage, hvis de ikke allerede er det. Så kan rissnudebillerne ikke vandre over i disse varer.
Den savtakkede kornbille (Pryzaephilus surinamensis) er et kornskadedyr, som oprindeligt stammer fra tropiske egne. Derfor er det hovedsageligt i opvarmede lokaler, hvor de overlever og formerer sig. Savtakkede kornbiller er omkring tre mm lange, fladtrykte og mørkebrune, mens de på deres forbryst har savtakkede listers. Vingerne er veludviklede, men den savtakkede kornbille ses aldrig flyvende. Laverne er små, da de kun bliver tre til fire mm lange.
Den savtakkede kornbille findes i alle former for tørrede planteprodukter f.eks. grynvarer, brød og mel, men den kan også leve i chokolade, mandler og tørret frugt. Faktisk er det larverne, som overvejende spiser kornprodukter og fødevarer. De findes oftest på kornlofter sammen med andre kornskadedyr.
Generelt lever en savtakket kornbille i omkring 6-10 måneder, men de kan blive op til tre år. Hunnerne lægger i sin levetid omkring 400 æg, typisk i løst korn eller lignende varer. De bedste udviklingsvilkår for laverne er temperaturer på 32 grader. Her går udviklingen hurtigst, hvor der på 25 dage lægges et æg, som bliver til en larve, der vokser sig voksen.
Det er ikke muligt for den savtakkede kornbille at formere sig ved temperaturer under 18 grader. Derfor er forebyggelse mod savtakkede kornbiller at opbevare fødevarer så køligt som muligt i tætsluttede beholdere.
Bliver husholdningen eller varelageret angrebet, er den bedste bekæmpelse at efterse skabe og hylder omhyggeligt. Alle varer, som er blevet angrebet, skal behandles eller kasseres. For at behandle varerne, skal de opbevares en uge i temperaturer på -6 grader. Du kan også opbevare varerne ved -18 grader i et døgn. Efterfølgende skal der støvsuges grundigt. Sprækker og revner kan sprøjtes med insektmiddel, godkendt til formålet.
Selvom du har gjort rent, vil du med stor sandsynlighed støde på flere savtakkede kornbiller i en periode. Det skyldes, at billerne vandrer omkring.
Oplever du fortsat savtakkede kornbiller i større antal, vil det være en god idé at undersøge, hvorvidt billerne kommer fra nabolejligheder. De savtakkede kornbiller kan bevæge sig fra lejlighed til lejlighed gennem rørgennemføringer. Er der tale om angreb i siloer eller kornlofter, anbefaler vi at kontakte et professionelt skadedyrsfirma.
Kornsnudebiller (Sitophilus Granarius) kan komme ind i dit hjem via kornvarer f.eks. havre, byg og hvede, men de kan også findes i hundekiks, fuglefrø, pasta og andre kornholdige varer. Kornsnudebiller udgør en risiko for bl.a. kornlagre, hvor de kan ødelægge kornet. De bliver tiltrukket af såkaldte ”varme lommer” i kornet, som er et område af kornet, der er blevet vådt og varmt. Kornsnudebillen er 2,5-5 mm lang, når den er fuldt udvokset og den kaldes en snudebille, fordi dens hoved har form som en tynd ”snude”.
Kornsnudebiller skifter farve i løbet af deres levetid. Som unge biller er de først rødbrune, senere bliver de mere mørkebrune og som gamle biller er de helt sorte. En kornsnudebille hun lægger ét æg ad gangen. Hun gnaver et hul i en kornkerne, og lægger et æg heri, hvorefter hun dækker hullet til med et sekret. I kernen klækker ægget til en larve, som efterfølgende udhuler kernen, så der kun er en skal tilbage. Herefter forpupper den sig inde i den udhulede kerne.
Kornsnudebillen kan ikke udvikle sig, hvis ikke det er varmt nok. Til gengæld kan høje temperaturer føre til, at billen udvikler sig hurtigere. Ved 25 grader tager det blot 1 måned for kornsnudebillen at blive fuldt udvokset.
I sit hjem bør man opbevare tørrede fødevarer og dyrefoder køligt og med tætsluttende låg. Hold desuden øje med de madvarer, som du ikke bruger så ofte.
For at bekæmpe kornsnudebiller er det bedst at bruge en giftgas kaldet phosphorbrinte, hvilket kun må bruges af professionelle. Hvis man står med et tømt lager eller silo, hvor man ved, at der har været kornsnudebiller, skal indersiden rengøres meget grundigt.
I det private lægger man først mærke til kornsnudebillerne, når man ser de små biller vandre rundt i køkkenet. De fødevarer som kornsnudebillerne har været i, bør man enten smide ud, opvarme til 55 grader eller lægge dem i en fryser i 24 timer.
Kornsnudebiller kan vandre væk fra deres foretrukne sted, så rengør med støvsuger i revner og sprækker tæt på stedet, og sørg for, at dine madvarer fremover opbevares med tætsluttende låg.
Jordnøddebiller (Oryzaephilus Mercator) holder til i kolonialvarer, såsom nødder, tørret frugt og andre tørrede og/eller olieholdige varer, og de er hovedsageligt et problem i fødevareindustrien og på varelagre, men de findes også i private hjem.
Jordnøddebillen bliver i gennemsnit 3 mm i længden. Den har en varm, mørkebrun farve over hele kroppen, er meget flad i sin bygning og er længere, end den er bred.
Jordnøddebillen bliver nogle gange forvekslet med den savtakkede kornbille, da de to arter er nært beslægtede. Dog er der den forskel, at jordnøddebillen kan flyve, hvilket den savtakkede kornbille ikke kan. Hunner kan lægge mellem 200 og 300 æg i løbet af sin levetid.
Jordnøddebiller kan godt rejse relativt langt fra madvarer. Da de er rimelig små, kan de for eksempel komme nemt rundt fra lejlighed til lejlighed eller fra lager til lager.
Som så mange andre biller og insekter kan jordnøddebillens udvikling afhænge meget af det miljø, som den befinder sig i. En jordnøddebille kan vokse sig stor på kortere tid, hvis der er varmere og høj luftfugtighed. Det ideelle klima for en jordnøddebille er 37,5 grader og 70 % luftfugtighed, og i dette klima kan den vokse til sin endelige størrelse på under 25 dage.
Jordnøddebillen lever ikke i den danske natur, men findes oftest på varelagere og lignende indendørs klimaer, hvor der er ordentligt opvarmet.
I private hjem er det nemmere at bekæmpe og forebygge jordnøddebiller. Her bør man sørge for at alle de fødevarer, som billerne vil gå efter, er ordentligt pakket i tætsluttende emballage. Man kan derudover minimere risikoen ved at opbevare nødder, mandler, tørret frugt, gryn, frø og lignende køligt.
Har man opdaget jordnøddebiller på sit varelager, skal man kontakte et skadedyrsfirma, da jordnøddebillerne kan ødelægge varelageret. Såfremt man bor i lejlighed og oplever, at man ikke kan komme af med billerne, kan der være tale om et større problem, som også involverer en eller flere nabolejligheder. I dette tilfælde bør man kontakte sine naboer og få fat i et skadedyrsfirma til bekæmpelse af jordnøddebiller.
Melbillen (Tenebrio molitor) hører til familien skyggebiller (Tenebrionidae). Både voksne og larver er nataktive. De voksne kan flyve og opleves midt på sommeren. Melbiller kaldes også for melskrubber. Billen lever kun ganske kort tid, men i den korte tid kan den nå at skabe problemer for mennesker.
Den fuldt udvoksede melbille er mellem 12 og 18 mm lang. I farve kan de variere fra mørkebrun til helt sort. Melbiller er flade i deres form, og de har en lang og rynket bagkrop. Deres forkrop er kort og helt glat og blank i udseende. Fra toppen af bagkroppen har de to vinger.
Den voksne melbillehun lægger omkring 200 æg i løbet af sine 2-4 måneders levetid. Æggene lægges i stivelsesholdige madvarer, såsom mel, gryn, brød og korn. Melbillens larve, almindeligvis kaldet melormen, bliver op til 30 mm lang. Den har en gullig brun farve, nærmest en mørk beige med mørke striber ned langs kroppen, som får den til at minde om en orm.
Det tager mellem 280-630 døgn for larven at udvikle sig fra æg til larve til voksen. Udviklingstiden afhænger af miljøets temperatur og fugt samt larvens næring. Den ideelle temperatur for melbillelarver er 26 grader. Når larven er fuldt udviklet, vil den forpuppe sig. Dette stadie varer blot to uger, hvorefter den er en fuldt udvokset melbille. Man finder melorme i korn og mel, men man kan også finde dem i spurvereder.
Melbillen kan være vært for parasitten Hymenolepis diminuta, og larverne eller melormene bør derfor ikke spises rå af mennesker. Melorme er til skade for mennesker, idet de kan inficere ens køkkenskabe og fødevarer. Deres tilstedeværelse i mel, korn, gryn og brød kan være afskrækkende på nogle mennesker, på grund af melormens udseende.
Ved at holde temperaturen lav og luftmiljøet tørt kan man forebygge melbiller og melorme. Hvis man har fundet melorme eller melbiller i sit mel, brød eller lignende, bør man også med det samme få de angrebne varer ud af sit hjem.
Løbebillen (Carabidae) er kendt for sin fart, og selv som larve anses den for at være særligt aktiv og hurtig. De er ufarlige for mennesker og menneskers indbo, men de kan skabe en smule ravage i kældre og spisekamre. Derudover kan et større antal af løbebiller generelt være til gene.
Der er flere forskellige arter, men de deler dog genkendelige karakteristika. De er overvejende 1-3 cm lange, og kan være alt mellem mørkebrun til sort i farven. Der er ikke mange af dem, som kan flyve, og hvis de har vinger, er de ikke særligt brugbare. Som alle andre biller lægger løbebillen æg, som bliver til larver og derefter pupper.
En enkelt løbebille i ens hjem skal man ikke være nervøs for; den har højst sandsynligt blot forvildet sig indenfor på jagt efter noget at spise. Det er først, hvis man finder en del af dem i ens madbeholdning, at man bør tage affære.
Et større antal løbebiller i hjemmet kan være en indikator for, at hjemmet har et for fugtigt indeklima. Hvis dette er tilfældet, kan man typisk jage løbebiller og andre insekter væk ved at sænke fugtigheden i sit hjem. Vil man gerne gå mere aggressivt til værks, kan almindeligt insektpudder være en mulighed. Hold børn og kæledyr fra pudderet, da det kan være farligt.
.2025-05-09-09-00-16.webp)
Klannere kan også skabe problemer for virksomheder og private. De forskellige klannere er: Flæskeklannere og husklannere. Læs mere om dem her!
Husklanneren (Dermestes haemorrhoidalis) er en nær slægtning til flæskeklanneren. De voksne biller er ensfarvede sorte eller sortbrune og har en gylden underside. I Danmark er den almindelig, især i de større byer, hvor et af dens vigtigste levesteder er i duereder.
Rentokil leverer skadedyrsservice til virksomheder indenfor mange forskellige brancher med både en eller flere lokationer i Danmark. Vi har erfaringen og ekspertisen til at beskytte din virksomhed, personale og kunder imod skadedyr, herunder imod skadedyr i levnedsmidler.
Virksomheder inden for fødevarefremstilling, forarbejdning af fødevarer samt distribution af fødevarer er alle i risiko for at få problemer med skadedyr, herunder møl og biller.
Skadedyr hører ikke hjemme i en dagligvarebutik eller i et supermarked. Ethvert tegn på aktivitet kan skade din butiks omdømme betragteligt og udgøre en sundhedsrisiko, hvor der bliver solgt fødevarer.
Rentokil varetager skadedyrsbekæmpelse i hele produktionskæden fra varemodtagelse til levering af produktet. På tværs af jeres produktion, kan I stå over for risici fra insekter, der ankommer med varer, gnavere eller fluer fra forurenet produktion.
