Ordet klanner betyder at skade eller at gøre fortræd, hvilket passer godt på denne billeart. De lever af tørre rester af planter og dyr, men kan også leve af hår og fjer. Klannere er en kraftigt bygget billeart med en oval kropsform. Overfladen er ofte dækket af små, farvede hår eller skæl. Larverne er beklædt med lange hår, som kan give hudirritation hos nogle mennesker.
Der findes en lang række klannerarter i Danmark, herunder Pelsklannere, brune Pelsklannere, Flæskeklannere og Husklannere. Læs mere om dem nedenfor!
Kontakt Rentokil på tlf. 70 10 33 12 for at bestille et besøg af vores lokale konsulent.
I Danmark findes der forskellige slags klannere, som hver har deres udseende, egenskaber og fødekilder. Se listen med klannere nedenfor og blive klogere på hvad der kendetegner de enkelte arter!
Pelsklannere (Attagenus pellio) findes primært udendørs, men de kan også forvilde sig indenfor i boliger og ejendomme, hvor hunnen kan lægge æg i tekstiler af uld, som larverne efterfølgende vil spise af og dermed lave skade på.
Den brune pelsklanner (Attagenus smirnovi) lever af tørre rester fra planter og dyr, men spiser også efterladenskaber fra dyr. Oprindeligt stammer den fra Afrika og har eksisteret i Danmark siden begyndelsen af 1960’erne.
Flæskeklanneren (Dermestes lardarius) er en brunsort klanner med seks mørke prikker på dækvingerne. Virksomheder, der arbejder med fødevarer eller levnedsmidler f.eks. tørret fisk, læder eller generelt varer, der indeholder kød- og benmel, kan få problemer med flæskeklannere.
Husklanneren (Dermestes haemorrhoidalis) er en nær slægtning til flæskeklanneren. De voksne biller er ensfarvede sorte eller sortbrune og har en gylden underside. I Danmark er den almindelig, især i de større byer, hvor et af dens vigtigste levesteder er i duereder.
Pelsklannere (Attagenus pellio) findes primært udendørs, men de kan også forvilde sig indenfor i boliger og ejendomme, hvor hunnen kan lægge æg i tekstiler af uld, som larverne efterfølgende vil spise af og dermed lave skade på.
En voksen pelsklanner er 3,5 – 6 mm lang i gennemsnit. Den har en mørk, næsten sort farve over hele kroppen og en let skinnende overflade. Bag dækvingerne har den 2 små hvide pletter. En voksen pelsklanner har fine, stærke vinger, som de anvender til at flyve med, mens larven er brun og lodden. I bagenden har den en pensel formet hårdusk, som kan blive op til 1 cm lang.
Den almindelige pelsklanner larve kan forveksles med den brune pelsklanner larve, fordi de er beslægtede. Den nemmeste måde at finde ud af hvilken pelsklanner man har med at gøre er ved at se på, hvor man har fundet dem. Hvis man har fundet larven indenfor, er det mest sandsynligt, at det er en brun pelsklanner larve, mens den almindelige pelsklanner larve typisk findes udendørs.
I løbet af sommeren vil man ofte finde pelsklannere i nærheden af blomstrende planter, hvor de lever af nektar og pollen. Larverne kan dog ikke leve af nektar og pollen, så hunnerne lægger sine æg i muse- eller fuglereder. Her lever larverne af pels og/eller fjer. En pelsklanner hun ligger mellem 50 og 100 æg og udviklingen fra æg til voksen afhænger af temperatur, adgang til føde og luftfugtighed, men tager normalt over et år.
Selvom larverne fint lever af fjer og andet affald fra reden, vil nogle af larverne falde ned på tage og kunne komme ind i boliger og ejendomme. Der er også risiko for at pelsklanner hunner finder vej ind i boliger, hvor de vil lægge deres æg i tekstiler af uld inkl. uldtøj og møbler. Uld, er ligesom fjer og pels, en god næringskilde for larverne, når de er klar til at klække.
Har man problemer med pelsklannere vil der ligge tomme larvehuder i ens skuffer, gulvrevner, skabe eller lignende. I løbet af larvestadiet vil larven skifte hud relativt ofte og man kan derfor finde tomme huder i det område, hvor larverne lever.
Selvom pelsklannere kan forvilde sig indenfor i boliger og ejendomme, skal man ikke være nervøs for sit tøj, hvis man opdager en enkelt pelsklanner. Det er først, når man observerer flere voksne pelsklannere, finder larver i sit hjem, eller hvis man kan se skader på tekstiler, især uld. Hvis der hænger grene over ens tag, hvor der er fuglereder, bør rederne fjernes, når fugleungerne er fløjet derfra.
Man bekæmper pelsklannere, ligesom man bekæmper klædemøl og pelsmøl, nemlig ved at rengøre de angrebne tekstiler grundigt. Desuden skal det gøres grundigt rent med en støvsuger langs paneler, i skuffer og skabe samt i revner ved gulv og loft. Tekstiler, der er angrebet, kan varmebehandles ved 60 grader.
Den brune pelsklanner (Attagenus smirnovi) lever af tørre rester fra planter og dyr, men spiser også efterladenskaber fra dyr. Oprindeligt stammer den fra Afrika og har eksisteret i Danmark siden begyndelsen af 1960’erne. Den trives bedst ved temperaturer omkring 24°C, hvilket betyder, at den kun kan formere sig indenfor i Danmark.
Den brune pelsklanner har forskellige nuancer af brun. Billens dækvinger er brune, mens hoved og forkrop er mørkebrune, næsten sorte. Den voksne brune pelsklanner bliver mellem 3 og 5 millimeter lang. Larverne har en gyldenbrun farve og en bagende med en lille hårdusk, der ligner en pensel. Larverne kan blive op til 8 millimeter lange. Hunnen lægger i gennemsnit 34 æg i løbet af de ca. 20 dage, som hun lever.
Alt efter temperaturen, luftfugtigheden og adgangen til mad tager det 6-18 måneder for den brune pelsklanner at gennemgå sin udvikling fra æg til larve og til voksen bille. Indendørs kan æglægning foregå året rundt.
På varme sommerdage kan den brune pelsklanner flyve fra hus til hus og ind gennem åbne vinduer. I større bebyggelser kan den også kravle fra lejlighed til lejlighed ved rørføringer. Ofte skyldes spredningen af billen, at den brune pelsklanner eller dens larver flyttes fra et sted til et andet gennem fødevarer, møbler eller tekstiler.
Den brune pelsklanner kan let gnave sig igennem fjer, emballage, huder, tekstiler og uld. De kan derfor gøre stor skade i private hjem, boligforeninger og/eller i museer, herregårde og historiske arkiver. For boligejere er den brune pelsklanner til stor gene, fordi den angriber tøj i garderobeskabet eller madvarer i køkkenskabet. Ofte vil billen gemme sig i fejelister, sprækker eller revner, hvor den lever af døde insekter og madkrummer.
For at undgå problemer med den brune pelsklanner er det vigtigt at støvsuge og rengøre din bolig regelmæssigt, især ved sprækker og revner, hvor den brune pelsklanner ofte søger hen. Opdager man mange brune pelsklannere, kan man anvende insektspray eller insektpudder i de pågældende områder. Disse produkter må dog ikke anvendes på steder, hvor det kan komme i kontakt med fødevarer.
Opbevar madvarer i tætsluttende beholdere og fjern fødevarer, hvor der er tegn på, at biller eller larver har været i. Hverken den brune pelsklanner, dens æg eller larver er farlige at spise.
Flæskeklanneren (Dermestes lardarius) er en brunsort klanner med seks mørke prikker på dækvingerne. Larverne bliver op til 15 mm lange, mens de voksne biller måler 7 – 9 mm i længden. Larverne er brune med en lysere underside og med lange børster, der peger ud fra alle led.
Flæskeklanneren var tidligere et frygtet skadedyr i mange hjem, fordi den spiste tørfisk, røgede skinker og pølser i folks bryggers. I dag udgør den ikke på samme måde en økonomisk risiko, fordi de fleste kødvarer opbevares i enten køleskab eller fryser. Flæskeklannere dukker typisk op i madrester, som er blevet glemt på grund af sygdom eller bortrejse, fra døde mus under gulvet, døde fugle på loftet, i ventilationskanaler eller fra duereder. Flæskeklannerne kan også trives i hunde- og kattefoder.
Virksomheder, der arbejder med fødevarer eller levnedsmidler f.eks. tørret fisk, læder eller generelt varer, der indeholder kød- og benmel, kan få problemer med flæskeklannere.
Flæskeklannere er en aktiv billeart, der flyver langt omkring. Hunnerne kan lægge flere hundrede æg, som ofte lægges i revner og sprækker i fødevarer. Æggene klækker efter 3-4 dage ved 27 °C. Larverne er lyssky og ret bevægelige. De afgiver ofte deres ekskrementer som sammenhængende, langstrakte tråde eller “perlekæder”. Ved 18 -25 °C kan larverne vokse sig store på 2 – 3 måneder.
Larverne vil ofte forlade de fødevarer, de har levet i og opsøge et sted, hvor de kan forpuppe sig. De kan bl.a. gnave sig ind i træværk, papkasser og lignende. På den måde kan de også gøre skade på lagre og på varer under transport.
Man finder ofte flæskeklannere i emballage og i varer, hvor de egentlig ikke skulle have noget at gøre, fordi varerne har stået i nærheden af inficerede varer, for eksempel i en skibslast. Indendørs, hvor der er varme på, er de aktive året rundt. Klannerlarverne ødelægger de varer, de lever i, og hunde- eller kattefoder med klannerlarver bør kasseres.
Husklanneren (Dermestes haemorrhoidalis) er en nær slægtning til flæskeklanneren. De voksne biller er ensfarvede sorte eller sortbrune og har en gylden underside. I Danmark er den almindelig, især i de større byer, hvor et af dens vigtigste levesteder er i duereder.
Lejligheder med rod og dårlig hygiejne eller virksomheder, hvor madrester og køkkenaffald har fået lov til at ligge månedsvis, kan give gode levevilkår for husklanneren. Små bestande kan ofte klare sig med de rester, som findes i nærheden af kattens eller hundens foderskål.
Husklannernes adfærd ligner meget flæskeklannernes. Ved bekæmpelsen skal man derfor være klar over, at et stort antal af larver kan gemme sig under fejelister eller under gulve, hvor de er svære at ramme med gift. De voksne biller kan derfor komme frem flere måneder efter en eventuel bekæmpelse.
Skadedyr, i tekstiler, herunder møl og mange billearter lever af det naturlige protein 'keratin'. Det findes i alle tekstiler af animalsk oprindelse herunder uld, silke, dyrehår, læder og fjer. Det er ikke kun dagligdagsgenstande som tøj, polstrede møbler og uldne tæpper, som er i fare. Samlinger af værdifulde tekstilgenstande af historisk eller kulturel betydning kan alle være i fare for et angreb. Skadedyr kan forårsage uerstattelige skader, hvis ikke de behandles i tide.
Det er aldrig godt at opdage skadedyr i levnedsmidler eller i levnedsmiddelproduktion, hverken for virksomheder eller private. Er der først konstateret skadedyr i en virksomheds produktion vil det ofte have store konsekvenser i form af at råmaterialerne herunder tørret frugt, byg, ris, oliefrø samt hvede bliver uegnet til forbrug og dermed må kasseres. Rentokil har mange års erfaring med bekæmpelse af skadedyr i levnedsmidler både hos private og hos virksomheder.
