De tre snegle, der kan udfordre enhver haveejers tålmodighed, er Iberiske skovsnegl, Plettet voldsnegl og Agersneglen. Langt fra alle snegle er skadevoldere; mange hjælper med at bryde organisk materiale ned og er føde for dyr som fugle og pindsvin. Men disse tre snegle kan forårsage skader på grøntsager og prydplanter.
Kontakt Rentokil på tlf. 70 10 33 12 for at bestille et besøg af vores lokale konsulent.
Den Iberiske skovsnegl, ofte benævnt som dræbersneglen, har fået ry for at være en af de mest uønskede skadedyr i danske haver. Arten er meget modstandsdygtig og formerer sig hurtigt, hvilket gør den til en udfordrende fjende for bl.a. haveentusiaster. Dens evne til at tilpasse sig forskellige klimaer gør det svært at kontrollere dens udbredelse. Det er en snegl uden hus, en såkaldt nøgen snegl, der bliver op til 15cm lang.
Dræbersneglen er altædende og kan ødelægge en hel have på kort tid ved at fortære bl.a. blomster og grøntsager. Den har ingen naturlige fjender i Nordeuropa på grund af dens størrelse og kraftige slim, hvilket betyder, at den kan overtage et område uden konkurrence.
Ikke alene forårsager den direkte skade på plantelivet, men den kan også bringe sygdomsfremkaldende bakterier og parasitter med sig, der yderligere truer havens økosystem. Dens tilpasningsevne og ødelæggende adfærd gør at det som haveejer er vigtigt at være på forkant og tage proaktive forholdsregler.
Når man skal bekæmpe dræbersnegle effektivt, er det vigtigt at planlægge og handle strategisk. Et godt råd er at koordinere indsatsen med naboerne, da sneglebestanden kan flytte sig fra have til have, hvis de ikke håndteres samtidigt. Aftener og tidlige morgener er de bedste tidspunkter for indsamling, da sneglene er mest aktive på disse tidspunkter, når de kommer frem for at spise.
Dræbersnegle lægger deres æg primært fra august til november, så et godt tidspunkt at indsamle æggene på er i september måned. Med den ekstremt høje reproduktionsevne, hvor én enkelt snegl kan lægge op til 400 æg årligt, er det vigtigt at agere hurtigt og effektivt for at forhindre en yderligere stigning i antallet af snegle. Æggene er meget små, mellem 3-4 mm lange, hvilket kræver grundighed, når de skal fjernes fra jorden.
Når foråret kommer igen omkring april, og temperaturerne stiger til 8-10 grader, bliver sneglene igen aktive fra deres vintergemmesteder f.eks. i kompostbunker. Dette er en god anledning til at intensivere bekæmpelsen, før de når at formere sig yderligere. Det anbefales at fjerne sneglene inden juli, da de begynder at vokse og lægge æg igen omkring denne tid.
Plettet voldsnegl har i de seneste 10 år oplevet en markant spredning i Danmark, hvilket gør den til et stigende problem for mange haveejere. Flere faktorer kan være årsag til denne stigning, men en primær forklaring er dens evne til at overleve både forårs- og sommertørke, hvilket giver den en klar fordel i forhold til den mere berømte dræbersnegl. Denne overlevelsesevne gør det muligt for plettet voldsnegl at etablere sig i områder, hvor andre snegle måske vil udgå.
Med sin hastige vækst i antal bliver plettet voldsnegl endnu en udfordring at tage hånd om, især når man som haveejer ønsker at beskytte sine planter effektivt. Sneglens evne til at tilpasse sig forskellige miljøer kombineret med dens reproduktive evne betyder, at den nemt kan overgå dræbersneglen i tal. Det er derfor afgørende at være opmærksom på dens tilstedeværelse tidligt og tage de nødvendige skridt for at minimere dens indvirkning på haven.
Når sneglene er fuldvoksne, måler deres huse typisk mellem 20 til 35 mm i højden og 25 til 40 mm i bredden. En af de mest karakteristiske træk ved plettet voldsnegl er farven på dens hus, der har brede striber af gulbrun og mørkebrun suppleret med smalle, gule, uregelmæssige markeringer. En anden vigtig karakteristika er husets struktur – det er ujævnt ved berøring, og når de når voksen størrelse, udvikler åbningen en karakteristisk tilbagebøjet kant.
Der er en række forholdsregler, som man kan følge for at mindske problemerne med plettet voldsnegl. Se mere nedenfor:
Denne snegleart kan anrette betydelige skader på køkkenhaven, hvor de nyder godt af planter som jordbær, salat, radiser og squash. Agersnegle er mindre kendte end den dræbersneglen, men de er faktisk også udbredte i Danmark og kan være ganske problematiske, hvis de først får fodfæste i haverne.
Ofte ser man at de største skader kommer sent på sæsonen, når sneglene har haft mulighed for at formere sig gennem de første måneder. De foretrækker at trives i let fugtige omgivelser med brunt jorddække, især på knoldede jordoverflader med mange planterester.
Agersneglen er genkendelig på dens gråbrune farve og et gråsort net mønster på oversiden, mens undersidens fodsål er lysegrå. De bliver typisk kun 3–5 cm lange, hvilket gør dem mindre i forhold til andre skadevoldende snegle i haven.
I Danmark er agersneglene meget udbredte, især i landbrugsområder, og bestandene kan stige voldsomt efter milde vintre eller kølige, fugtige somre. Derfor er det vigtigt at have en strategi for forebyggelse og bekæmpelse, som inkluderer at holde bedene fri for døde planter og at indsamle sneglene for derefter at dræbe dem med kogende vand eller ved at dele dem.
Der findes mange forskellige skadedyr som du kan støde på i dit private hjem. Tag et kig på siden her og lær mere om de oftest forekommende skadedyr i danske hjem. Er du i tvivl eller ved du allerede hvad det er for et skadedyr du har problemer med i dit hjem, så kontakt Rentokil og vi vil hjælpe dig af med dit problem.
