© 2026 Rentokil Initial plc og underlagt betingelserne i juridisk erklæring.
Kontakt os
Vi hjælper dig med at blive fri for skadedyr. Tal med en ekspert.
Viden om muldvarpe
Læs mere på siden her!
Muldvarpe arter i Danmark: Sådan skelner du mellem de mest relevante
Når du søger på muldvarpe arter eller muldvarp arter, handler det ofte om at finde ud af, om der findes flere typer, og om det har betydning for skader i have, på græsarealer eller ved erhvervsarealer. I Danmark er det heldigvis relativt enkelt: Den muldvarp, du typisk ser tegn på i plænen, er næsten altid den samme art.
Den almindelige europæiske muldvarp (Talpa europaea)
Den art, der er udbredt i Danmark, hedder europæisk muldvarp (Talpa europaea). Det er også den, de fleste omtaler som almindelig muldvarp eller nordlig muldvarp. Den lever primært under jorden og ses sjældent over terræn, men dens aktivitet er tydelig i form af muldskud og gangsystemer.
En enkelt muldvarp kan etablere et omfattende net af tunneler. Nogle gange er der tale om faste hovedgange, som bruges igen og igen, mens andre er midlertidige fødegange, der kan blive forladt, når området er “afsøgt” for føde.
Muldvarp
(Talpa europaea)
Typisk omkring 12 til 16 cm
Ofte ca. 70 til 130 g
Tæt og fløjsagtig, ofte mørk grå til sort
Store, skovlformede gravefødder til effektiv tunnelgravning
Findes der andre muldvarp arter i Danmark?
Der findes flere muldvarpearter i Europa, men i dansk praksis er det næsten altid Talpa europaea, der står bag muldvarpeskud i haver, parker, sportsanlæg og på grønne områder ved virksomheder. Hvis du oplever jordvolde, ujævne arealer eller ødelagt plæne, er det altså sjældent et spørgsmål om “hvilken art”, men snarere hvor aktiv den er, og hvordan gangene ligger.
Det kan dog give mening at skelne mellem muldvarp og andre dyr i jorden, især:
- Studsmus: Laver ikke typiske muldskud, men kan bruge eksisterende gange
- Vånd: Kan forveksles med muldvarp i skadesbilledet, men efterlader ofte andre spor og kan give større skade på rødder
Derfor betyder “arten” mindre end adfærden
Selvom søgningen på muldvarpe arter er relevant, er det i virkeligheden muldvarpens adfærd, der afgør omfanget af problemet. Muldvarpen lever af regnorme, insektlarver og andre smådyr i jorden, og den trives især i fugtig jord med god fødetilgængelighed. I perioder kan aktiviteten stige, og så ser du flere nye skud på kort tid.
Hvis du vil videre fra identifikation til en løsning, kan du læse mere om bekæmpelse af muldvarpe og hvilke metoder der typisk virker bedst i danske forhold.
Kontakt Rentokil i dag
Har du muldvarpeskud i haven, ved en boligforening eller på et erhvervsareal, og vil du have en løsning der virker i praksis? Du er velkommen til at ringe til Rentokil på 70 10 33 12 eller kontakte os for rådgivning og hjælp til bekæmpelse af muldvarpe.
FAQ
I Danmark er det næsten altid den europæiske muldvarp (Talpa europaea), der laver muldskud i haver, parker og på erhvervsarealer.
Den er ca. 12–16 cm lang, har mørk grå/sort fløjlsagtig pels og store skovlformede forlemmer. Du ser den sjældent, men dens muldskud og tunnelsystemer er tydelige.
Aktiviteten styres af fødesøgning og jordforhold. I fugtig jord med mange regnorme og larver kan muldvarpen hurtigt lave nye fødegange og derfor flere friske skud på kort tid.
Ja. Studsmus laver typisk ikke muldskud, men kan bruge eksisterende gange. Vånd kan forveksles med muldvarp, men giver ofte større skade – især på rødder og planter – og efterlader andre spor.
Som regel nej i Danmark, fordi det næsten altid er Talpa europaea. Det vigtigste er at kortlægge, hvor gangene går, og hvor aktiviteten er højest, så bekæmpelsen rammer rigtigt. Rentokil kan hjælpe med en løsning, der virker i praksis.