Duens adfærd
Duer lever både af plantemateriale, insekter og smådyr - og i stigende grad også affald og madrester. Det gælder dog ikke dueunger, da duen producerer en næringsrig væske, som kaldes duemælk. Duemælken produceres i en udposning på spiserøret, hvorefter duen gylper det op til sine unger.
Du har måske undret dig over, hvorfor duer kurrer. Duer er territoriale, og bruger deres kurren til at markere deres territorium.
Duerede - risici
Duen er flittig til at samle redematerialer, og samler grene, pinde, blade mm. - og sågar strå fra stråtag. Har du stråtag, er det derfor vigtigt at være opmærksom på duer og deres redebygning, da du kan risikere at de plukker hul i stråtaget.
Har de mulighed for det, kan duer også sagtens finde på at flytte ind i et loftsrum eller lignende. Opdager du duer på loftet eller duer under taget, skal det bekæmpes med det samme, da deres ekskrementer kan være skadeligt for både mennesker og bygninger.
Duen lever og yngler helst dét sted, de selv er født. Det betyder, at hvis der ikke tages handling mod duerne, vil generationer af duer vende tilbage og bo i det samme område. Duers yngletid starter omkring februar, og fortsætter til efteråret.
Typisk får duer 3-5 kuld pr. sæson, men har de adgang til varme og læ, kan de lægge æg året rundt. Derfor er det vigtigt at reagere hurtigt, når du opdager duereder på dit loft. Dueæg er ca. 4 cm lange og cremefarvede.
Duers rugetid er 17 dage, og hun- og handuen skiftes til at ruge på æggene. Der går tre uger fra, at dueungen udklækkes, til den er flyveklar. Ofte bliver dueungen i reden i fire uger, før den flyver fra reden.
Duer lever ofte i par, og duepar lever sommetider sammen hele livet. De lever især som par i parringssæsonen, men kan leve i flokke, der tæller op til 500 duer.