© 2024 Rentokil Initial plc og underlagt betingelserne i juridisk erklæring.
Der findes adskillige fuglearter i Danmark, som betragtes som skadedyrsfugle, grundet deres potentiale til at forårsage skader og ubehag for befolkningen. Heriblandt er diverse arter af måger, duer og svaler. Disse fugle kan alle forårsage en række forskellige problemer, både sikkerheds- og sundhedsmæssige. Derudover kan fuglene også medføre forekomsten af andre skadedyr, som rotter, mus og fluer.
Skadedyrsfugle som duer, måger og svaler er ikke blot irriterende - de kan også have potentielle sundhedsrisici og forårsage skader på ejendomme. Deres tilpasningsevne til bymiljøer og evne til at formere sig hurtigt gør dem udfordrende at håndtere. Det er afgørende at skride tidligt ind i kampen mod fugle.
Kontakt Rentokil på tlf. 70 10 33 12 for at bestille et besøg af vores lokale konsulent.
Duer er meget almindelige fugle i Danmark. Duer findes over hele verden - undtagen Sydpolen - og på verdensplan findes der omtrent 1100 forskellige duearter. Vi har dog kun tre duearter i Danmark:
Ud af de tre duearter, er det hovedsageligt Ringdue og Byduen, der er problematisk i Danmark.
Ringduen (Columba Palumbus) er den mest almindelige dueart i Danmark, og ses ofte i parker eller haver, da den foretrækker at yngle i grønne omgivelser. Ringduen kaldes også for Skovduen.
Ringduen bygger sine reder af græs, kviste eller affald. Har du duer eller duereder haven, er det sandsynligvis en Ringdue.Ringduen er karakteristisk ved at være federe end andre duer. Den har et gråt bryst, med et lyserødt skær. Derudover har den en hvid tegning på halsen og et orange næb.
Når ringduen er ét år, er den i stand til at yngle. Herefter kan en due få 3-5 kuld pr. sæson. Duers rugetid er typisk 17 dage, hvorefter dueungerne udklækkes. Duers yngletid varer fra foråret og helt frem til omkring november måned. Ringduen må reguleres i perioden 1. November til 31. januar.
Byduen (Columba Livia Domestica), Klippeduen og Tamduen er alle samme art. Arten boede oprindeligt på klipper, og derfor blev kaldt Klippeduen. Byduen lever, som navnet afslører, primært i byområder. De har en lilla hals og en forholdsvis slank krop. Det er ofte Byduen, som får øgenavnet “Flyvende rotter”. Byduer må reguleres hele året. Tamduen er byduer, som holdes i fangenskab. Ofte anvendes de til madlavning eller duekapløb.
Tyrkerduen (Streptopelia Decaocto) er mindre end ringduen, og stammer fra Tyrkiet. Den har en slank krop, og en lys grå farve, med en sort/hvid plet på halsen. Tyrkerduer lever de fleste steder: i byer, villakvarterer, parker eller sågar på landet. Under de rette levevilkår, kan en tyrkerdue blive op til 17 år.
Duer lever både af plantemateriale, insekter og smådyr - og i stigende grad også affald og madrester. Det gælder dog ikke dueunger, da duen producerer en næringsrig væske, som kaldes duemælk. Duemælken produceres i en udposning på spiserøret, hvorefter duen gylper det op til sine unger. Du har måske undret dig over, hvorfor duer kurrer. Duer er territoriale, og bruger deres kurren til at markere deres territorium.
Duen er flittig til at samle redematerialer, og samler grene, pinde, blade mm. - og sågar strå fra stråtag. Har du stråtag, er det derfor vigtigt at være opmærksom på duer og deres redebygning, da du kan risikere at de plukker hul i stråtaget.
Har de mulighed for det, kan duer også sagtens finde på at flytte ind i et loftsrum eller lignende. Opdager du duer på loftet eller duer under taget, skal det bekæmpes med det samme, da deres ekskrementer kan være skadeligt for både mennesker og bygninger.
Duen lever og yngler helst dét sted, de selv er født. Det betyder, at hvis der ikke tages handling mod duerne, vil generationer af duer vende tilbage og bo i det samme område. Duers yngletid starter omkring februar, og fortsætter til efteråret. Typisk får duer 3-5 kuld pr. sæson, men har de adgang til varme og læ, kan de lægge æg året rundt. Derfor er det vigtigt at reagere hurtigt, når du opdager duereder på dit loft. Dueæg er ca. 4 cm lange og cremefarvede. Duers rugetid er 17 dage, og hun- og handuen skiftes til at ruge på æggene. Der går tre uger fra, at dueungen udklækkes, til den er flyveklar. Ofte bliver dueungen i reden i fire uger, før den flyver fra reden.
Duer lever ofte i par, og duepar lever sommetider sammen hele livet. De lever især som par i parringssæsonen, men kan leve i flokke, der tæller op til 500 duer.
Duer bygger gerne rede på bygninger. Rederne indeholder ofte en lang række skadedyr, som kan bevæge sig ind i bygninger og boliger. Det er f.eks. skadedyr som duemider, fuglelopper, fuglelus, pelsmøl og brødbiller. Duer kan dermed i værste tilfælde være kilden til en invasion af mange andre skadedyr.
Duers afføring indeholder en masse bakterier, som kan være sundhedsskadelige for mennesker. Det gælder blandt andet salmonella og campylobacter, som kan give alvorlige maveinfektioner for mennesker. Ligeledes kan duer bære sygdomme (papegøjesyge og fugleinfluenza), som også kan være farlige for mennesker og dyr.
Duereder og duelort kan også være medvirkende til større skader på materialer eller bygninger. Duelort indeholder, udover bakterier, en stor mængde syre. Denne syre gør, at duelorten har en ætsende effekt på dét den rammer. Duereder i tagrender og på tag, kan medføre vandskader, taglækager, skade på murværk, bygninger og eventuelle solceller.
Mågen har altid været til stede i kyst- og havnebyer, men er de seneste år blevet et stigende problem i større byer. Det voksende antal måger i byer, skyldes både mågernes gode tilpasningsevne, og den store mængde madaffald, der kan findes i byerne, som mågerne brødføder sig på.
Måger trækker ikke længere til varmere klimaer om vinteren, men bliver derimod i de samme byområder året rundt. Det betyder, at der ikke er noget til at holde bestanden nede, og antallet af måger vokser år for år. De mest almindelige mågearter i Danmark er
Hættemåge (Chroicocephalus ridibundus), er den mest udbredte i Danmark.
Sølvmåge (Larus argentatus), er typisk den mest problematiske mågeart.
Stormmåge (Larus canus)
Sildemåge (Larus fuscus)
Svartbag (Larus marinus), er Danmarks største mågeart.
Ride (Rissa tridactyla)
Dog er det kun Svartbag, Sildemåger og Sølvmåger, der er defineret som skadedyr.
Måger er store Altædende havfugle. De spiser alt lige fra levende fisk, ådsler, insekter, mus, til affald og madrester. De kan være meget nærgående, og kommer af og til i karambolage med mennesker, da de er tilbøjelige til at stjæle mad fra restauranters udeservering eller rode i affaldsspande. Grundet denne adfærd kaldes måger sommetider for “Havets Rotter”. Derudover tiltrækker denne adfærd også andre skadedyr - blandt andet mus og rotter.
Mågens skrig er meget højt og skingert, og generende for dens omgivelser. Skrigende måger kan særligt høres i det sene forår og frem til sensommeren, mens mågen har unger i reden. Mågen og mågeungerne holder kontakt med hinanden, ved at skrige.
Måger og mågeklatter kan også være skadeligt for mennesker, da det kan indeholde sundhedsskadelige bakterier, som Salmonella, E-Coli, Campylobactor og Papegøjesyge. Endvidere indeholder mågeklatter store mængder syre, som kan medføre syreskader på bl.a. biler og murværk.
Har du nogensinde undret dig over, hvorfor måger stamper i jorden? Det gør de for at imitere regnvejr, hvilket vil få regnorme til at søge mod jordoverfladen, hvorefter mågerne er i stand til at spise dem.
Måger kan være meget aggressive, og det er ikke usædvanligt for måger at angribe mennesker eller andet, de opfatter som en trussel. De er særligt vagtsomme over for deres reder, æg og mågeunger. Føler mågerne sig truede, er det ikke usædvanligt, at de bruger deres afføring som skyts.
Måger lægger æg i april og maj, og efter 22-26 dage udklækkes mågeungerne. Mågeæg er mørkebrune med sorte prikker. Har et mågepar haft succes med at yngle, vender de gerne tilbage til samme sted, og yngler de efterfølgende år. Ligeledes vil ungerne også vende tilbage til det sted, de er opvokset. Derfor er det vigtigt at skride ind mod måger, så snart du opdager mågereder og unger, inden problemet eskalerer.
Måger udgør en særlig udfordring i landbrugssektoren, grundet deres tendens til at fortære frø og afgrøder. Dette betyder et direkte økonomisk tab for landmænd. Derudover kan måger og mågelort sprede sygdomme blandt husdyr, hvilket også kan være bekosteligt for landmænd.
Er du først blevet invaderet af måger, findes der en række forskellige måder at slippe af med dem på. Den bedste måde at undgå et mågeangreb, er ved at fjerne deres fødekilder. Med få tiltag kan du forebygge dannelse af mågekolonier.
Er dine mågeproblemer er blevet mere, end du kan håndtere, så kontakt Rentokil allerede i dag. Vores fugleeksperter har erfaring med at fjerne måger og holde måger væk, uanset hvilken lokation det drejer sig om.
Brug af gift mod fugle er ikke lovligt, og Rentokil tilbyder det ikke. Det kan udgøre en risiko for mennesker, husdyr og miljøet.
Er dine problemer med fugle mindre omfattende, kan du forsøge at løse problemet selv ved at skræmme dem. Til dette kan du anvende en fugleskræmmer, typisk lavet i plastik og ligner en ugle. De fleste fugle er bange for ugler, og vil derfor ikke opholde sig i nærheden af den. Dette er dog en kortsigtet løsning, da fuglene efter noget tid vil gennemskue at skræmmefuglen ikke er en trussel.
Det er ifølge Jagtlovgivningen ulovligt at fjerne eller ødelægge aktive fuglereder, både under byggeprocessen, og når der er æg eller unger. Hvis du oplever gener fra fugle eller fuglereder, kan du ansøge Naturstyrelsen om dispensation til at fjerne fuglerederne.
I ynglesæsonen er måger fredede, og det kræver også en speciel tilladelse fra Naturstyrelsen for at fjerne aktive reder. Dog er det tilladt at fjerne mågereder i perioden januar-marts, hvor de bliver bygget. For at forebygge problemerne kan du beskytte dig ved at installere fugleværn som f.eks. fuglenet eller fuglepigge.
Er du i tvivl om, hvorvidt du er ramt af et fugleangreb? Her er en checkliste over ting, som bør få alarmklokkerne til at ringe:
Har du problemer med fugle? Kontakt Rentokil for nærmere information. Vi tilbyder specialiserede metoder som fuglenet og fuglepigge, til due- og mågebekæmpelse og forebyggelse.
Kontakt Rentokil på tlf. 70 10 33 12 for at bestille et besøg af vores lokale konsulent.
Uanset om du allerede er blevet invaderet af fuglekolonier, eller vil undgå duer på altanen, har vi en løsning til dig. Fire af metoderne, Rentokil tilbyder til forebyggelse og bekæmpelse, er:
Alle bekæmpelsesmetoder skal overholde gældende lovgivning, herunder naturbeskyttelsesloven og dyreværnsloven. Naturbeskyttelsesloven sikrer fuglelivets mangfoldighed, og skal respekteres i enhver situation. Dette indebærer forbud mod at dræbe eller skade vilde fugle.
Fuglenet er en god måde at slippe af med fugle på, da det forhindrer dem i at tilgå udvalgte områder. På den måde tvinges fuglene til at søge væk, og finde et andet sted at opholde sig. Fuglenet er en harmløs metode, som ikke skader fuglene. Det er en fleksibel bekæmpelsesmetode, da det kan anvendes til de fleste områder - store som små.
Det er alsidigt, og kan både anvendes permanent eller ved midlertidige, sæsonbetonede problemer. Derudover er fuglenettet en omkostningseffektiv metode, som holder i mange år. Fuglenet kan også anvendes til at beskytte køkkenhaver eller frugtplantager mod fugle, som stjæler høsten.
Vores fugleeksperter kan installere fuglenet som en hurtig og diskret løsning til at forhindre skadedyrsfugle. Du får altid 5 års garanti på fuglenet fra Rentokil.
En metode til at lave fuglesikring af tag eller altaner, er fuglepigge/duepigge. Fuglepigge, som også kaldes duepigge, er en effektiv og skånsom måde at undgå at fugle opholder sig uønskede steder og laver fuglereder, og virker ved at de gør fuglenes siddepladser ukomfortable, således at de søger andetsteds hen. Fuglepigge har den fordel, at de udover at være alsidige og nænsomme, også er langtidsholdbare.
Fuglewire kan anvendes på tagrygge og ydersider af bygninger, som sikring mod duer og andre fugle. Fuglewire er en meget diskret sikring mod fugle, og anvendes ofte, når æstetik er særligt vigtigt. Wirene er uskadelige for fugle og mennesker, men afskrækker fuglene ved at gøre deres opholdssteder ukomfortable.
En effektiv måde at undgå fugleangreb er ved at fjerne reder, redematerialer mm. Dette forhindrer fuglene i at bygge reder, og dermed forebygge at de slår sig ned. Vores erfarne teknikere vil altid udtænke den bedste løsning tilpasset dit problem.
Har du fugle på din ejendom kan de tiltrække andre skadedyr herunder fluer og rotter. Læs mere om disse skadedyr nedenfor!
Fluer kan være mere end blot en kilde til irritation. De kan også sprede sygdomme som Salmonella og E. Coli og de er bærere af sygdomme og bakterier og derved skabe dårlige sanitære forhold i private hjem eller virksomheder. Fluer anses som skadedyr, fordi de udgør en sundhedsrisiko for mennesker, kæle- og husdyr. Spyfluer, bananfluer og klyngefluer er nogle af de arter, som kan gøre skade i danske hjem og virksomheder.
Rotter er kendte for at være bærere af forskellige sygdomme og kan forårsage ødelæggelser på ejendomme samt forurene både fødevarer og dyrefoder. Hvis rotter trænger ind i dit hjem eller i din forretning, kan de bringe parasitter som lopper, lus og flåter samt alvorlige sygdomme med sig. Rotter er hovedsageligt nataktive dyr og er sjældent aktive om dagen. Derfor er det oftest lettere, for fagfolk, at finde tegn på rotter end at kunne se dem med det blotte øje.
Vi hjælper dig med at blive fri for skadedyr. Tal med en ekspert.
Rentokil har leveret hurtig og effektiv skadedyrsbekæmpelse til virksomheder og private, i Danmark, siden 1964.